Atletik

Atletik

 

Atletik er en idrætsgren som består af et antal løbe-, spring- og kastediscipliner. Ordet atletik stammer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence.

Atletik var på programmet under de første antikke olympiske lege 776 f.Kr..

Flere af atletikkens discipliner er af antik oprindelse og blev i konkurrencemæssig udformning grundlagt i det antikke Grækenland.

Atletik var en af de idrætsgrene, som kom med på programmet, da de moderne olympiske lege startede i 1896.

 

Para-atletik har været på programmet til de paralympiske lege siden første gang i 1960, i Rom i Italien 

Para-atletik dyrkes af udøvere med alle former for handicap.

De fleste løbediscipliner foregår på en 400 meter-bane, mens spring og kast foregår i inderkredsen af banen.

 

Esbjerg Atletikstadion (Gl. Vardevej 84 se oversigtskort 5.) danner rammen for konkurrencerne i spring, løb og kast.

Esbjerg Atletikstadion er bl.a. hjemmebane for Esbjerg Atletik og Motion, og fodboldbanen på midten anvendes som aflastningsbanen for Blue Water Arena til Esbjerg fB's reservehold, samt ungdomshold i Ligaen.

Esbjerg Atletikstadion blev ved udbygningen og ombygningen i 1994 Danmarks første atletikstadion med otte rundbaner og opfylder i dag alle de krav, der stilles til nationale og internationale atletikstævner,

og har en tilskuerkapacitet på 8.000, hvoraf 800 er siddepladser.

Lige ved siden af Esbjerg Atletikstadion ligger kastegården, hvor der kan trænes i alle former for kastediscipliner uden at ødelægge fodboldbanen.

 

ATLETIK REGLER Landsidrætsstævne 2024 i Esbjerg

Idrætsudøverne kan deltage i følgende atletikkonkurrencer:

Med tilmelding:

60 m. løb individuelt mænd / kvinder
400 m. løb individuelt mænd / kvinder
4 x 60 m. stafetløb ikke kønsopdelt
Boldkast løb individuelt mænd / kvinder
Spydkast løb individuelt  mænd / kvinder
Kuglestød løb individuelt mænd / kvinder
Længdespring løb individuelt mænd / kvinder
Højdespring løb individuelt mænd / kvinder

 

Se venligst oversigt over niveau inddeling i atletik i tilmeldingsmaterialet.

 

Uden tilmelding:

Gadeløb ca. 2,5 km. skolekonkurrence om pokaler, samt guld, sølv og bronze for individuelle placeringer mænd og kvinder.

 

De individuelle løb på stadion:

Alle løb foregår på rundbane. 60 m. løb foregår på langsiden på inddelt bane med banepligt.

Baneskift kan medføre diskvalifikation, hvis dommerne mener løberen generer andre deltagere.

400 m. har ikke banepligt.

Alle løb startes med kommandoen: ”På jeres pladser.....færdige.....bang (startskud)”

Der dømmes kun tyvstart, hvis løberen har fordel heraf.

Der er individuel tidtagning og måldommer. På grundlag af de tilmeldte tider inddeles løbere i rækker i hver disciplin.

Hver række konkurrerer selvstændigt med indledende heats og finale.

Efter indledende heats kan deltagerne blive omplaceret i rækkerne for at opnå en retfærdig konkurrence.

Det er idrætsudøverens selvstændige præstation, der skal måles. Derfor er det forbudt for ledsagerne at løbe foran eller ved siden af deltagerne for at pace.

 

Stafetløb 4 x 60 m.

Et hold består af 4 deltagere, der hver løber 60 m.

Der løbes frem og tilbage på afmærkede baner, og der er banepligt.

Skiftene foretages ved at depechen afleveres / modtages bag om et spyd sat i jorden.

 

Boldkast:

Der kastes bag afmærket linje, og et overtrådt kast måles ikke.

Tilløb eller stående kast er valgfrit.

Deltageren vælger selv overhånds- eller underhåndskast.

Bemærk:

I den indledende kasterunde kommer man inden for en given tidsramme og kaster sine 3 kast.

Derefter må man holde sig orienteret på tidstavle om, hvem der går videre til finalerunden på et senere tidspunkt.

6 fra hver række går til finalen.

Til finalen møder man præcist.

I finalen har hver deltager ligeledes 3 kast.

Længste finalekast afgør placeringen.

 

Spydkast:

Der kastes med 600g spyd.

Der kastes stående eller med tilløb bag en kastelinie. 

Overtrådt kast måles ikke.

Spyddet skal markere med spidsen først og inden for et afmærket felt for at tælle med i konkurrencen.

Deltagerne får 3 kast i indledende runde.

De 6 bedste kastere i hver række går videre til finalen, hvor man har yderligere 3 kast.

Længste finalekast afgør placeringen.

Bemærk: Mød præcist og bliv ved konkurrencen til finalen er afgjort.

Under konkurrencen bliver man rykket op i rækkerne, hvis man er indplaceret i forkert række.

 

Kuglestød:

Konkurrencen foregår fra en kastering.

Det er ikke tilladt at overtræde.

Kvinder støder med 3 kg. og mænd med 4 kg. kugler.

Afvikling som ved spydkast, med finalerunde umiddelbart efter indledende runde.

Bemærk: Mød derfor præcist og bliv ved konkurrencen til finalen er afgjort.

Kuglestødsdommerne afgør alene om et stød bliver godkendt.

Jo højere række, jo højere krav om korrekt stød!

 

Længdespring:

Der springes fra et almindeligt længdespringsanlæg.

Der er frit afsæt (afsætszone).

Springet måles fra afsætsfodens tåspids til bageste legemsdel i landingen.

I indledende runde har deltagerne 3 spring. 

De 6 bedste springere i hver række går videre til en finalerunde, hvor de får 3 ekstra spring.

Bemærk:

I den indledende springrunde kommer man inden for en given tidsramme og springer sine 3 spring, derefter må man holde sig orienteret om, hvem der er videre til finalen på et senere tidspunkt.

Se tidstavle herom.

Til finalen møder man præcist.

 

Højdespring:

Der springes på et almindeligt højdespringsanlæg.

Bemærk – direkte finale.

Deltagerne afgør selv, hvilken højde de ønsker at starte på.

Når alle, der ønsker det, har sprunget på den aktuelle højde sættes overliggeren 5 cm. op.

Ved 3 nedrivninger på samme højde er man ude af konkurrencen.

Den sidst klarede højde bliver det noterede resultat.

Kan placeringen ikke afgøres på sidst klarede højde, optælles antal nedrivninger, hvor færrest antal nedrivninger giver bedst placering.

 

 Generelt - vigtigt:

Vær præcis med tilmeldingsresultat.

Eventuelle omplaceringer foretages alene af den sportslige ledelse.

Mød præcist til konkurrencerne.

Kommer man for sent, er man ude.

 

Regler:

Regelsættet lægger sig op af regelsættet ”Håndbog for Idrætslærere”

Stævnekomiteen:

Flemming Sørensen, Ålborggade 24, 8940 Randers SV

Mobil 28197399 / mail: fselsuget@me.com

 

Regler og info vedr. Atletik