DM i badminton i Esbjerg i 2021

Badminton Danmark og Badminton Esbjerg inviterer til RSL DM 2021 i Blue Water Dokken i Esbjerg. Kom og oplev de danske verdensstjerner, og ikke mindst de mange nye talenter der er på vej frem.

Herresingle

Danmark har igen i 2020 gjort sig stærkt gældende på verdensplan i herresingle. Victor Axelsen og Anders Antonsen har leveret nogle fantastiske resultater. Victor Axelsen har vundet All England og Spain Master, og blev nr. 2 i Malaysia Master. Anders Antonsen har vundet Denmark Open og blev nr. 2 i Indonesia Open. Herudover fik Rasmus Gemke det store gennembrud ved Denmark Open, hvor han blev nr. 2. Ved DM  i 2020 blev Victor Axelsen dansk mester, og det bliver spændende at se om han kan forsvare mesterskabet mod spillere som Anders Antonsen, Rasmus Gemke og Hans Kristian Vittinghus.

Damesingle

Det bliver også spændende at se om Line Christophersen i damesingle kan forsvare sit danske mesterskab mod spillere som Mia Blichfeldt og Line Kjærsfeldt.

Herredouble

I herredouble vandt Anders Skaarup og Kim Astrup Spain Master, og blev også danske mestre i 2020. Herudover har Lasse Mølhede og Jeppe Bay vundet SaarLorlux Open. Der er flere andre herredoubler der presser på – hvem husker ikke Joel Eipe og Rasmus Kjærs flotte præstation ved Denmark Open 2020, hvor de nåede semifinalen.

Damedouble

I damedouble fik Sara Thygesen og Maiken det helt store internationale gennembrud i 2020 med en finaleplads ved Indonesia Open. De blev også dansk mester i 2020, så det bliver spændende, at se om de kan følge de flotte resultater op ved DM i Esbjerg

Mixdouble

De forsvarende danske mestre i mixdouble Sara Thygesen og Niclas Nøhr får kamp til stregen af Alexander Bøje og Mathias Christiansen, der netop har vundet mixdouble ved SaarLorlux sidst på året.

DM i Esbjerg

Kom og oplev verdensklassespillere kæmpe om det prestigefyldte danske mesterskab. Vi kan garantere, at der bliver kamp til stregerne i Blue Water Dokken, der danner en perfekt ramme for DM 2021.

OBS
Vi søger hjælpere til arrangementet er du interesseret så klik her