1926 |
Tirsdag den 2. februar 1926 stiftedes Esbjerg Idrætspark A/S, med det formål at skaffe Esbjerg by et Stadion. |
1929 |
Den 22. september 1929 indvies Esbjergs første stadion med fodboldbane, løbebane samt en bane til kuglestød, højde, stang - og længdespring. Stadion var beliggende, hvor det nuværende Fodboldstadion ligger. |
1930 |
Træningsbane 1 bliver anlagt. |
1931 |
Der etableres lys på bane 1. |
1938 |
Der opføres en ståtribune på Stadion. |
1940 |
Badmintonhallen (solgt og erstattet af Esbjerg Badmintoncenter i 1999). |
1948 |
I efteråret 1948 indvies et nyt Atletikstadion beliggende som i dag, samt omklædningsbygning og cafeteria lavet af de gamle ”tyskerbarakker”, hvor den nuværende Stadionhal er beliggende. |
1949 |
I 1949 indvies cykelbanen, og til totalisatorbygning anvendes ligeledes ”tyskerbarakker”. |
1951 |
Ombygning af det gamle Stadion til et decideret fodboldstadion tilendebringes. Men da kommunen ikke har råd til at bygge en tribune, ligger banen ubenyttet hen indtil 1955, i hvilket år der bygges en tribune. |
1955 |
Esbjergs nuværende Fodboldstadion indvies. |
1959 |
Inderkredsen på cykelbanen omdannes til et kunstfrosset udendørs isstadion, det første af sin art i Danmark. |
1960 |
Cykelbanen nedlægges, men inderkredsen bruges fortsat som isstadion i vintermånederne. |
1965 |
Lysanlæg på Fodboldstadion indvies. |
1968 |
Den nuværende Stadionhal indvies og tages i brug. |
1974 |
Boblehal til issport pustes op og tages i brug, og samtidig nedlægges isstadion på den gamle cykelbane, som fremover anvendes til tivoli, cirkus, rockfestivaller og lignende. |
1976 |
Boblehallen til issport ”forsvinder” i en storm, og den nuværende Skøjtehal 1 opføres på rekordtid og tages i brug inden vinteren er omme. Skøjtehal 1 har i dag en tilskuerkapacitet på 4200 hvoraf de ca. 800 er siddepladser. |
1983 |
Atletikklubben bygger sit eget klubhus ved atletikstadion. |
1985 |
Kunststofbelægning erstatter cindersbelægning på atletikstadion. |
1985 |
Separat omklædningsbygning til issport opføres. |
1988 |
Tennisklubben opfører tennishal m/2 baner, hvor centercourt før lå. |
1993 |
Atletikstadion udvides med 2 løbebaner. Det bliver Danmarks første Atletikstadion med 8 rundbaner. |
1993 |
EfB´s klubhus sælges til Esbjerg kommune og administrationen overgår til Esbjerg Idrætspark. |
1996 |
Kunststofbanerne på Atletikstadion renoveres. |
1996 |
Svømmestadion Danmark med 50 x 25m konkurrencestadion og stort badeland indvies den 8. september af prinsesse Alexandra. |
1996 |
I oktober måned indvies Skøjtehal 2 – en decideret træningshal. Esbjerg bliver dermed den første kommune i Danmark, der råder over 2 skøjtehaller. |
1998 |
Fodboldstadion renoveres for 2 mio. kr. |
1999 |
Opførelse af Billet- og Informationspavillion. |
1999 |
Esbjerg Badmintoncenter indvies den 2. juli. |
2003 |
Tilbygning til Fodboldstadion indvies den 24. marts. |
2003 |
Etablering af nyt dampbad i Romersk afdeling, Svømmestadion Danmark |
2004 |
Renovering af Fodboldstadion med ny Tribune, nyt lysanlæg, varme i banen, nyt græstæppe |
2004 |
Curlinghallen indvies den 4. september. |
2004 |
Skøjtebane på Torvet indvies den 17. december. Åben 3 mdr. om året – december, januar og februar. |
2005 |
Etablering af kunstgræs fodboldbane på den tidligere Cirkusplads/Cykelbane |
2005 |
Der etableres 2 Vip-lokaler i den ny tribune. |
2006 |
Ny bande i Skøjtehal 1 |
2006 |
Etablering af Softsauna og Wellness i Romersk afdeling |
2007 |
Opførelse af mellembygning mellem Skøjtehal 1 og 2, incl. 4 nye omklædningsrum. |
2008 |
Opførelse af Nord- og Sydtribune på Blue Water Arena. |
2008 |
Etablering af omklædningsfaciliteter til Blue Water Arena. |
2008 |
Indvielse af nyt Aktivitetsbassin i Svømmestadion Danmark i december |
2009 |
Indvielse af færdigt fodboldstadion i august |
2012 |
Indvielse af Esbjerg Spa & Wellness i januar |
2012 |
Indvielse af den ny Blue Water Dokken i september |
2013 |
Etablering af ekstra fodboldbaner på deponiet |
2013 |
Danmarks størtste flexfodboldanlæg opføres i maj |
2014 |
Esbjerg Sport College i september |